På verdensplan er der 60 mio. par, der kæmper med infertilitet. Det svarer til 15% af alle mennesker i den fødedygtige alder. I halvdelen af tilfældene skyldes det mandlig infertilitet. Derfor har Spermosens udviklet en spændende teknologi, der hjælper mod mandlig infertilitet. Spermosens står bag en revolutionerende platformsteknologi, der diagnosticerer mandlig infertilitet og giver mulighed for henvisning til den mest egnede infertilitetsbehandling. Spermosens har således udviklet revolutionerende medicinsk udstyr til mandlig infertilitet, der inkluderer en skræddersyet IVF diagnostik.

Infertilitetens pris

På nuværende tidspunkt er der ofte 1-3 års ventetid til at få hjælp med infertilitet. Denne lange ventetid er ikke kun hård for parrene på grund af det psykiske slid, men også fordi tid er et vigtigt element, når man kæmper mod infertilitet. Som det er nu, så mislykkedes 85% af alle IVF-behandlinger (infertilitetsbehandlinger), og det er derfor ofte nødvendigt at få omkring 2-6 omgange af IVF før det lykkedes. Dette er både psykisk og fysisk hårdt for parret, men også en økonomisk belastning. Prisen for infertilitetsbehandling varierer fra land til land, men omkring 5.000 euro per IVF-behandling er ikke usædvanligt. I mange tilfælde er det ikke parret selv, som betaler for disse behandlinger, men i stedet staten. Således er infertilitetsbehandling også en stor omkostning for samfundet. Alt dette vil Spermosens til livs.

Read more on the Ophelia Invest website.